Flot og velholdt ejendom beliggende i naturskønne omgivelser, centralt i Hovedgård.
Samlet indeholder ejendommen 210 m² beboelse samt ca. 743 m² erhverv – og indeholder derfor rigtig mange muligheder.
Boligdelen er fordelt på 2 plan og indeholder bl.a.:
Entre, badeværelse, pænt køkken/alrum og stue – 1. salen indeholder flere værelser, stort badeværelse samt stue med altan.
Boligen har desuden en stor udestue og ligger med en fantastisk udsigt tæt på naturen.
Erhvervsdelen består af arealer, der er sammenbygget med boligen, samt arealer der ligger separat.
Arealerne har været brugt til værksteder samt lager og lignende – og enkelte af arealerne er p.t. udlejet med en samlet årlig lejeindtægt på kr. 56.500,-
Til ejendommen findes desuden fin carport på ca. 50 m²
Hovedgård er en velfungerende by med 2.280 indbyggere (2021) og som oplever en netto tilflytning af borgere.
Byen er beliggende 13 km. nord for Horsens og har flere gode erhvervsvirksomheder samt attraktive boligområder. Inden for få minutters gang fra ejendommen finder du alle dagligdagens fornødenheder;
skole, indkøbsmuligheder, daginstitution, svømmehal med friluftsbad, og en meget velfungerende idrætsforening. Her er desuden gode busforbindelser mod både Horsens og Århus. Ligeledes kort pendlerafstand til såvel Aarhus, som Odder, Horsens og Skanderborg.
En spændende ejendom med mange muligheder.