Blandet bolig/erhverv med stort udviklingspotentiale i Aarhus C!
Ejendommen består af 4 enheder, hhv. et tomt erhvervslejemål i stueplan, samt 3 boliger på1. sal.
Erhvervslejemålet som i perioden 1976-2016 husede værtshuset "Vores Sted" fremstår med sine 146 m² råt og klar til projektering. Lejemålet skal gennemrenoveres med nyt el, VVS, loft, gulv og vinduer m.v. Der forventes et lejeniveau omkring 1.750kr. pr. m² efter istandsættelsen afhængigt af anvendelsesformålet. Der er et fantastisk potentiale, da planløsningen byder på et større åbent salgs- eller serveringsareal, depot, baglokale og toiletfaciliteter. Lejemålet kan derfor med fordel anvendes til restaurant, bar, detail eller butik. Lejemålet har ikke været annonceret i markedet siden det blev tomt i 2016. Af samme årsag er graffitien på facaden udtryk for næsten et årtis tomgang, hvor sælger har haft sit fokus på beboelseslejemålene.
De tre velindrettede boliger på hhv. 59 m², 59 m² og 119 m² fremstår lyse, moderne og fuldstændigt optimerede med nyt køkken og bad m.m. Alle lejemål spænder over2 plan, som giver rummelighed og gode muligheder for delevenlige boliger. Det store lejemål har desuden adgang til en privat lille terrasse mod Nørregade.
Lejerne deler adgang til en stor tagterrasse på ca. 35 m². Der er desuden adgang til cykelparkering i aflukket gård.
Hele facaden fremstår nymalet, ligesom der i perioden 2019-2020 er udskiftet tag og tagrender. Boligerne har ikke været i tomgang udover naturlig udskiftning, hvilket sikrer en driftssikker case sideløbende med projektmuligheden i erhvervslejemålet.
Ved spørgsmål eller interesse for fremvisning - kontakt Andreas Ipsen på 44 12 77 21