Erhvervsejerlejlighed på Skodsborg Strandvej
Ejerlejligheden på Skodsborg Strandvej 151 er beliggende i stueetagen på hjørnet af Skodsborg Strandvej og Skodsborgvej.
Den L-formede enhed har indgang fra Skodsborg Strandvej og fremstår generelt i god og indbydende vedligeholdelses-mæssig stand med hvide glatte vægge, nedsænkede systemlofter og mørke parketgulve.
Erhvervsenheden er på nuværende tidspunkt ledig.
Ejerlejligheden er beliggende i en ejendom bestående af tre bygninger opført i 1983. Moderejendommen er ejerlejlighedsopdelt og anvendes primært til boligudlejning. Bygningernes facade består af hvidpudset betonelementer og et tag i tagpap med lille hældning, og ejendommen fremstår generelt indbydende med mørke kvadratiske vinduespartier hvor flere lejligheder har franske altaner eller karnapper udført i zink mod vejen.
Til ejerlejligheden følger brugsret til 2 parkeringspladser på matriklen. Endvidere er ejendommen netop overgået fra gas til fjernvarme.