Helsingør Kommune udbyder Esrumvej 190, 3000 Helsingør til salg i offentligt udbud
Udbudsvilkår:
Ejendommen udbydes til salg for Helsingør Kommune i henhold til Indenrigs-og Sundhedsministeriets
bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme.
Sælger kan frit vælge mellem de indkomne bud eller forkaste dem alle.
Købstilbud skal afgives på den af Engel & Völkers udfærdigede tilbudsblanket.
Budsfristen er den 30.05.2022 - kl. 12.00.
Købstilbud skal afleveres til Helsingør Kommune, Stengade 59, 3000 Helsingør i en lukket kuvert.
Om ejendommen:
Ejendommen består af flere bygninger, hvoraf hovedhuset er fra 1897 på 248m2 og en pavillon på 150 m2 fra 2011. Ejendommen har tidligere været anvendt til institution.
Ejendommen er en del af matr.nr. 55a, Helsingør Overdrev, der udstykkes.
Udstykningen, der omfatter de på matriklen værende bygninger, bliver i alt 3.000 m2. Der er udarbejdet udstykningsplan.
Hovedejendommen er bevaringsværdig i save-kategori 4.
Ejendommen er pt. registreret som 'Anden kommunal ejendom', og køber skal selv forestå ændring af anvendelse. Sælger er uden ansvar for dette forhold. Det vil være et krav i forbindelse med handlen, at
køber for egen regning nedriver og bortfjerner bygning nr. 2 (en ældre lade).
Lokalplan:
Arealet er omfattet af Lokalplan1.181- Rasmus Knudsensvej i Helsingør, der blev vedtaget i marts 2021.
Ejendommen er omfattet af lokalplanens delområde A, der udlægger området til tæt-lav bebyggelse. Der blev udarbejdet et kommuneplantillæg 1.B.93, som også er vedtaget i marts 2021. Kommuneplanrammen udlægger området til boligformål.
Det kommende forslag til lokalplan udarbejdes som et tillæg til den eksisterende lokalplan. Kommuneplantillægget og lokalplantillæg vil tilføje muligheden for kontor- og serviceerhverv samt offentligt formål i form af sundhedsinstitution, daginstitution, kulturel institution og uddannelsesinstitution for Esrumvej 190.
Esrumvej 190 vil ikke være omfattet til boligformål.