Ideel til håndværksmester som entreprenør- og oplagsvirksomhed
Her er mulighed for at opføre bygninger til brug for industri- og værkstedsvirksomhed, samt entreprenør og oplagsvirksomhed. Grunden er derfor oplagt til den mindre virksomhed eller håndværker.
Alternativt er der mulighed for opførelse af en investeringsejendom med flere mindre enheder til udlejning, da der er stor efterspørgsel efter mindre lejemål.
Grunden er beliggende i Espergærdes erhvervsområde omkranset af grønne områder og tæt på motorvejsnettet, der nås indenfor få minutter.
Området er alene udlagt til erhvervsformål med en bebyggelsesprocent på 40 % af grundarealet og en maksimal bygningshøjde på 10 m over terræn, jf. Lokalplan 3.1 med tillæg, Nyt erhvervsområde vest for Espergærde.
For Espergærde er der de seneste år lokalplanlagt flere større beboelsesområder, hvorfor der forventes et ikke uvæsentlig antal tilflyttere til byen i takt med opførelse af boligerne.