Strygejernet, attraktiv butik tæt ved Skagen Museum og Brøndums hotel
Strygejernet er en historisk bygning i Skagen, hvor Ulrik Plesner har lavet tegninger til bygningens tilbygning i 1919. Sidenhen er ejendommen løbende renoveret, og butiksejerlejligheden på 106 m² i stueplan er yderst præsentabel med flotte Trip Trap skibsplankegulve og hvide fuldspartlede gipslofter.
Trip Trap har tidligere haft til huse i butikken, og butikken er i dag udlejet til tøjbutik på en uopsigelig lejekontrakt indtil 31. december 2025 for begge parter. Butikken emmer af æstetik og høj klasse, og den unikke bygning er med vinduespartier direkte ud mod hovedvejen i Skagen på hjørnet af Kroghsvej og Sct. Laurentii Vej, og dermed får man en ejendom med den bedst mulige synlighed og profilering med mange forbipasserende om året.
Af kendte naboer i området kan nævnes Vodskov Bolighus, Turisthus Nord, Skagen Museum, Krages Bageri og Slagter Munch.
Der er offentlige parkeringspladser indenfor kort afstand.
Hør mere om denne attraktive ejendom hos Nordicals Vendsyssel.
Se video af ejendommen ved billedserie.