Attraktiv investeringsejendom til erhverv og beboelse.
Nordicals udbyder en særdeles attraktiv udlejningsejendom velbeliggende i kort afstand til Thorvald Bindesbølls røde fiskepakhuse på Skagen Havn og byens hyggelige gågade. Ejendommen er beliggende lige overfor Skagen rådhus og ud til rådhusets store parkeringsplads. Dermed er fornuftige parkeringsforhold, og ejendommen har også en god synlighed og fine tilkørselsmuligheder.
Bygningen på Fiskergangen 8-10 er opført tilbage i 1934, og den har gennemgået en totalrenovering i 2009. Ejendommen fremstår med rødt tegltag og hvidmalede pudsede facader, og ejendommen fremtræder yderst præsentabel og velholdt. Det samlede etageareal udgør i alt 621 m², hvoraf de 175 m² er en rigtig fin beboelseslejlighed på ejendommens øverste etage. Erhvervsarealet udgør 446 m² inklusiv 97 m² i kælderen ifølge BBR, og erhvervsdelen er udlejet til Fri Bikeshop Skagen, der tidligst kan opsige lejemålet den 01. august 2029.
Alt i alt en spændende investeringsejendom tæt på byens gågade, det hyggelige havnemiljø og strandene.
I forhold til billeder er der kommet nyt tag på ejendommen efterfølgende, og i den forbindelse er indskudt terrasse i tagkonstruktion erstattet af ovenlysvinduer, hvilket giver mere brugsareal i beboelsen.