Nordicals udbyder nu denne spændende og velholdte rødstensejendom i Aalbæk. Ejendommen består af et boligareal på hele 360 m² og et erhvervsareal på 102 m², som idag bliver brugt som glasværksted og butik. Herudover er der separat bygning på 123 m² indeholdende kontor, køkken, gildesal samt toilet og bad.
Ejendommen ligger centralt i Aalbæk, hvor der er mulighed for stor facade eksponering og med gode parkeringsforhold. Lækkert lyst forretingslokale med mange anvendelses muligheder. Ejendommen er ombygget i 2006 og 2017 med bl.a. liste-tækket paptag, badeværelser, el, vinduer, gulve m.m. Senest er der i efteråret 2017 udskiftet køkken (Svanekøkken) og hvidevarer, bryggers med skabe, afhøvlede gulve etc. Indvendigt fremstår ejendommen meget lys og moderne.
Der er en stor hyggelig og ugeneret stenbelagt gårdhave/terrasse mellem boligen og annekset. Grunden er beplantet med træer og græsplæne.
Boligen har en god energimærkning, og der er desuden etableret solfangeranlæg til opvarmning af brugsvand.
Sjældent udbydes en ejendom som er så mangfoldig i anvendelses mulighederne, og ejendommen venter nu kun på den rette køber!
Hør mere om denne spændende ejendom hos Nordicals.