God eksponering mod Østergade som er hovedindfaldsvej til Brønderslev
- God eksponering mod Østergade som er hovedindfaldsvej til Brønderslev
- Autoværksted med tilhørende udstilling
- Udstyret med olieudskiller og udsugning
- Grundareal på 4.743 m²
- Mange muligheder
Ejendommen har siden opførelsen i 1976 været anvendt til autoforhandler og er tilbygget af flere omgange, senest i 2008 med ny modtagelse / indskrivning.
Udstillingsområdet, med store udstillingsvinduer mod Østergade, samt indskrivningsområdet er jfr. BBR 629 m². Området er indrettet med modtageområde samt adgang til flere salgskontorer som er opbygget i glassystem og fremstår tidssvarende.
Stort åbent udstillingsområde med en loftshøjde på op til knap 3 m. Endvidere kundetoilet. Bygningen er opført i teglsten og en limtræskonstruktion. Taget er buildt-up med tagpap. Gulv udført med klinker og lofter som troldtekt.
Fra udstillingsområdet er der adgang til værkstedsbygning 682 m² jfr. BBR med 2 portindkørsler fra parkeringspladsen. Afløb i gulvet tilkoblet olieudskiller. Loftshøjden i værkstedet er ca. 3,2 m i siderne og ca. 5 m i kippen. I denne del af ejendommen findes ligeledes ældre kantineområde samt bade- og omklædningsfaciliteter tillige med lagerområde i ”2 etager”. Bygningen er opført i teglsten som er malet og stål spær. Taget er udført med stålplader.
Endvidere uopvarmet udstillingshal på 435 m² fra 1980 med gulvbelægning af kløversten og tag af eternit. Loftshøjden er ca. 3 m i siderne og ca. 5 m i kip.
Nærmeste naboer er Stark og Farmas A/S samt FTZ Autodele og værktøj A/S.