640 kvm i velfungerende ny drive-in centerbutik
Ishøj Centeret og Ishøj kommune har givet tilladelse til indretning af nyt drive-in koncept restaurant eller butik i den nuværende butiksejerlejlighed.
Den unikke placering med stor synlighed fra p-arealet, S-togsstationen og hovedvejen forbi centeret giver en fantastisk god eksponering for et drive-thru / take away koncept samtidig med at der kan ske en servicering af gæsterne inde fra selve centeret.
Butiksejerlejligheden er således ideel til flere formål samtidig uanset om gæsterne bliver eller er til take away. Beløbet for medlemskab af centerforening er på kr. 50.000 årligt. Derudover er der fællesudgifter på kr. 72.000 årligt samt årlige varmeudgifter på kr. 57.000.
ISHØJ CENTER: Med sine 6,5 mill. gæster om året er centeret Danmarks mest besøgte by-midte. Ishøj By Center er Ishøjs bymidte, hvor man kan opleve 50 specialbutikker med et stort og varieret vareudvalg, og hvor alle de kommunale faciliteter, er samlet.
Erhvervsejerlejligheden er beliggende direkte ud til centrets nordlige indgang med direkte adgang fra p-arealet.
Der er gennemført en større istandsættelse af P-dækket i 2016.
ERHVERVSAREALET: De 640 kvm der er udbudt til salg, har status som en ejerlejlighed og er en del af Ishøj centret. Ejerlejlighedens stueetage er velegnet til især restaurationsformål og køkken på grund af facadeværdien og adgangsforholdene for den gående og kørende trafik.
1. salen vil blandt andet være velegnet til servicering og spiseplads i kombination med tagetage.
Beliggenheden giver mulighed for servicering af kørende gæster / kunder med parkering lige ud for og udlevering
med betjenings desk.
Adgang til ejerlejligheden sker fra centrets arealer direkte fra indgangen, eller med tilkørsel fra parkeringspladsen ifm. Ishøj Centrets parkeringsplads og p-kælder.