Mindre landbrugsejendom på 12.2 ha( 22 tdl.) ligger for sig selv få km fra Sengeløse og Hedehusene
Her kan du og din familie bo fredeligt og roligt og alligevel "tæt på det hele".
Denne mindre landbrugsejendom på 12.2 ha ( 22 tdl.) ligger for sig selv få km fra Sengeløse og Hedehusene - kort afstand til Roskildevej, hvis du har behov for hurtigt at komme videre.
Hovedbygningssættet er er bygget i U-form bestående af det oprindelige stuehus fra 1870/1971 i alt ca. 150 m2 (mulighed for udvidelse af førstesalen), mellembygning med fyrrum (pillefyr), grovkøkken og redskabsrum samt fuldt moderniserede hobbylokaler (lille lejlighed) på ca. 90-100 m2 i sidebygningen. Også her er der mulighed for udvidelse af boligarealet på den uudnyttede første sal.
Boligdelen består af bagindgang, entre, badeværelse med brus (ældre, men i ok-stand), lækkert og anderledes indrettet køkken/alrum samt stue, hvorfra der er udsigt over markene. På førstesalen er der repos og 2 værelser, hvorfra det ene har en fantastisk udsigt.
"Den lille lejlighed - hobbyrummet" er nyindrettet med flotte badefaciliteter, rummeligt køkken/alrum, stue/opholdsrum samt et kontor/værelse. Alle rum må benyttes som erhvervslokaler.
Udover andre mindre bygninger er der en stor hal på 374 m2, der benyttes som værksted og lageropbevaring. Mulighed for opstaldning af dyrehold.
Det meste af jordene er bortforpagtet til en årlig afgift på ca. kr. 20.000.
På ejendommen er der et mindre skovareal, hvorpå der er fredskov.
Ejendommen opvarmes ved pillefyr. Eget vandværk. Hårde hvidevarer følger med efter særskilt aftale.
Fin jagt, der pt. anvendes af ejeren selv. Alt i alt en god ejendom med fin udenomsplads og f.eks. plads til den store familie eller måske 2 generationer "under samme tag"
Henvendelse og besigtigelse om denne ejendom til ejendomskonsulent Palle Andersen tlf. 2125 3099.