Ejendommen er en blandet bolig- og erhvervsejendom med en stor restaurant i stueetagen og en bolig på 1. sal.
• Charmerende ejendom i Kastrup
• En bolig på 98 m² og stor restaurant på 321m²
• Restaurant med overdækket terrasse, stort udeserveringsareal og restaurationskøkken
• Ejendommen overtages fri for lejere
• Ejendommen trænger til en opdatering
• Mulighed for udvikling af ejendommen, dog uden at forøge antal boliger på ejendommen
Spændende ejendom med gode muligheder for udvikling
Ejendommen er en blandet bolig- og erhvervsejendom med en stor restaurant i stueetagen og en bolig på 1. sal. Der er adgang til boligen fra restauranten via en intern trappeopgang.
Når man kommer til ejendommen, er det som at træde ind i en tidslomme og tankerne ledes hen på den klassiske film „Sommer i Tyrol“.
Restauranten er indrettet med råt træ, gulvtæppe og listelofter. Der er rødternede duge på bordene og væggene er pyntet med ølskilte og platter. I den overdækkede terrasse er der lagt grønt filttæppe på gulvet.
Der er et restaurationskøkken, som er sammensat i flere rum, og ekstra lagerplads tilknyttet til køkkenet i de tilstødende lokaler. Der er flere barer i lokalerne.
Boligen på 1. sal fremstår i slidt stand og trænger til istandsættelse, men lejemålet overtages uden lejer, og køber kan gå i gang med det samme.
Ejendommen er helt unik og bør opleves. Der er bestemt muligheder for at udvikle ejendommen i en ny spændende retning, eller udnytte dens helt specielle særpræg.