I den hyggelig by Rø på Nordbornholm med klipper, hav og skov i nærheden får I nu en unik chance for at overtage den velkendte Restaurant Rø med et væld af muligheder. Tilknyttet erhvervsdelen er der en mindre privatbeboelse. De rummelige lokaler er ideelle til at drive den nuværende restaurant videre. Ejer er gerne behjælpelig ved opstart. Der er også mulighed for at drive andet erhverv eller til den store familie. Kun fantasien sætter sin begrænsning.
Ejendommen er placeret i skønne naturomgivelser lige ved Nordbornholms Golf Klub, og den rolige placering er perfekt til afholdelse af selskaber og andre arrangementer. I bil tager det under ti minutter at køre til Gudhjem med størstedelen af hverdagens fornødenheder. En direkte busrute kører desuden til Rønne og Allinge.
Restauranten har mange stamkunder og har over hele øen altid været kendt for sin lækre, gammeldags madlavning, den gode kvalitet og en stemningsfuld atmosfære. Et brand og eftermæle, som I kan vælge at køre videre, eller I kan gå i en helt anden retning og give lokalerne nyt liv med andre ideer, ligesom det er muligt at istandsætte kvadratmeterne til beboelse.
I tilknytning til ejendommen, er der i 2018 anlagt en stor parkeringsplads, og i samme periode er den ene del af den delvist overdækkede terrasse etableret. Matriklen indeholder også en mindre have til legeredskaber eller privat brug. Ejendommen råder over tre indbydende lokaler, som p.t. er indrettet til restaurant med bar, hvoraf det ene rum ligger i forskudt plan. Hertil kommer toiletfaciliteter, fire depotrum, et kontor og et rummeligt industrikøkken, hvor der ikke mangler noget. Den resterende del af stueplanet byder på to badeværelser, to værelser, en stue og en udestue. Førstesalen har endnu en stue og to værelser i åben forbindelse.
Alt i alt en fantastisk ejendom med mange muligheder.
SKIFT ADGANGSKODE
Indtast din e-mail adresse, så sender vi dig en e-mail med link til nulstilling af din adgangskode