Butik/restaurant - med synlig beliggenhed
Midt i Odenses Latinerkvarter udbydes stort butikslokale til leje. Lejemålet er placeret i starten af Pantheonsgade og er dermed synlig fra Vestergade, som er en af Odenses hovedgågader med bl.a. 7-Eleven liggende på hjørnet af Pantheonsgade og Vestergade.
Lejemålet er indrettet med 2 store butikslokaler i stueplan og mulighed for 2 indgangspartier. Derudover forefindes i stueplan 3 toiletter, hvoraf det ene er handicapvenligt.
Kælderen på 836 m² er stor og rummelig, og er opdelt i 2 store rum samt et område med køkken, kontor og møderum (uden dagslys). Der er adgang til kælderen fra gården. En del af kælderen har tidligere været benyttet til butiksformål.
Lejemålet er anvendeligt til alle former for detailhandel, der kræver god plads samt til store restaurationer eller f.eks. til et fitnesscenter.
Lejemålet kan eventuelt opdeles efter nærmere aftale.
Kontakt Nordicals Odense for en drøftelse af mulighederne i dette store butikslokale tæt på Odenses hovedgågade.