Nordicals Midtjylland udbyder nu denne homogene ejendomsportefølje med liebhaverudsigt til Limfjorden bestående af 3 rækkehuse på 81-84 m² m/tilhørende carport på Hunsballevej i Struer, der er opført i perioden 1988-89.
Porteføljen er en samlet enhed beliggende i et naturskønt område af Struer, tæt ved strand og den skønne Limfjord og byder således på et væld af naturoplevelser- og indtryk fra ejendommenes lejere. Rækkehusene fremstår sammen området velholdt, og er dermed lige til at gå til for den kommende investor, der ønsker sig en ligefrem investering, i et eftertragtet lejeprodukt.
Rækkehusene: Rækkehusene er opført i perioden 1988-89, og er en del af en samlet klynge på i alt 20 rækkehuse med tilhørende flisebelagt fællesområde med tilhørende legeplads og et stort græsareal ned mod stranden og Limfjorden. Porteføljen er med henholdsvis 3-værelses og 4-værelses boliger.
Rækkehusene er opført i 2-plan med røde mur- og tagsten, og er indrettet med entré med køkken. Køkken i åben forbindelse med hyggelig stue samt trappe til 1. sal. 4-værelses boliger har badeværelse i stueplan. 3-værelses boliger har badeværelse på 1. sal.
Til de enkelte huse medfølger carport med integreret redskabsrum samt en lille have.
Forbrug af el, vand og varme betales direkte til leverandører.
Område: Rækkehusene er beliggende i Struers østlige del, tæt ved B&O-fabrikken og med lette tilkørselsforhold til den øvrige del af Struer samt kyststrækningen omkring Limfjorden. Der er i gåafstand via stranden ca. 1 km. til centrum.