7 ældrevenlige boliger i et plan i Skive
Ejendommen Huginsvej 101-115 er opført i 1990 til brug for borgerne i Landsforeningen Evnesvages Vel. Den samlede ejendom består af 7 boligenheder, som er sammenbyggede samt et fælleshus.
Facader: Ejendommen er opført i en muret facade i røde sten.
Tag: Saddeltag belagt med rødt vingetegl.
Indretning: Ejendommen består af 7 boliglejligheder alle på 65 m2. Lejlighederne er indrettet med entré med skabe, lyst badeværelse med væg til væg klinker og el-gulvvarme, rummeligt soveværelse med skabe, spisekøkken i åben forbindelse med stuen samt udgang til et terrasseareal. Lejlighederne er indrettet med brede skydedøre uden dørtrin.
Udover boligerne så består ejendommen også af et fælleshus på 94 m2. Fælleshuset er indrettet med entré et badeværelse, separat toilet, kontor, bryggers, køkken samt et stort fællesrum med adgang til et terrasseareal.
Vinduer: Trævinduer monteret med termoruder. Generelt er vinduerne oprindelige og flere af dem fremstår med nedbrud i træværket.
Kælder: Der er ingen kælder under ejendommen.
Vaskeri: Der er mulighed for at installere vaskesøjle i samtlige lejligheder.
Opgang: Der er separate adgangsforhold til hver lejlighed.
Tagrum: Der er via loftlem adgang til loft over hver lejlighed.
Opvarmning: Lejlighederne opvarmes via gasfyr. Der er installeret et fyr i hver lejlighed.
Udenomsarealer etc.: På forsiden af ejendommen er der indrettet 2 stk. dobbeltskure med plads til diverse opbevaring. Arealerne på forsiden af ejendommen er flisebelagte. På bagsiden af ejendommen er arealerne udlagt i græs med mindre flisebefæstede terrassearealer.
Ejendommens parkeringsareal er beliggende parallelt med vejen.
Vandure: Ja. Placeret under gasfyret i entreen.