2 erhvervslejemål og 4 boliglejemål
Udlejningsejendom med i alt 6 lejemål, hvoraf der er to erhvervslejemål i stueplan med tilhørende kælder og fire boliglejemål på 1. og 2. sal. Ejendommen er beliggende centralt på Strøget i Ikast, som er den overdækkede strøggade og mest attraktive del af handelsgaderne i Ikast. Der er adgang til ejendommen både fra Strøget samt fra Sieferts Plads.
Erhvervslejemålene i stueplan og kælder er udlejet til Kop & Kande butik samt optiker. Boliglejemål er alle udlejet.
Der hører 5 parkeringspladser til ejendommen.