Bolig og erhvervsejendom beliggende helt centralt i Vordingborg centrum
Bolig og erhvervsejendom beliggende helt centralt i Vordingborg centrum
Bolig og erhvervsejendom beliggende helt centralt i Vordingborg centrum. Der er få hundrede meter til stationen, og bymidten er udenfor døren.
Forretningslokalet ligger særdeles centralt og synligt, med facade vinduer mod Algade og krydset til Chr. Winthersvej og Boulevarden – samt indkørslen til Algade. Forretningslokalet har store vinduespartier fra gulv til loft, hvilket giver et lyst og venligt lokale. Der er en mindre bagbutik/ kontor mulighed, samt toilet.
Boligen er ny istandsat i 2019, og er med stort åbent køkken/ alrum/ stue samt tre gode værelser. I nogle rum, er der fritlagte bjælker i loftet – da ejendommen er en charmerende ældre ejendom, der er moderniseret. Der er badeværelse med brus, samt god lille privat have bag ejendommen, der giver mulighed for et godt ude liv midt i Vordingborg centrum.
Ejendommen er beliggende i Algade, tæt ved stationen, butikker, institutioner og skole. Der er ca. 1 km til Vordingborgs vartegn, Gåsetårnet og borgruinen – og blot 200 mtr. fra disse, er lystbådehavnen beliggende.
Vordingborg har endvidere fået et helt nyt DGI vandkulturhus, som ligger ca. 15 minutter fra ejendommen, på cykel, og dette er en stor attraktion for både børn og voksne i kommunen.
Sydmotorvejen ligger ca. 11 km. fra Vordingborg centrum, og der er god infrastruktur der forbinder Vordingborg mod nord i København og syd i Nykøbing Falster.
Byen har flere skønne naturområder, og den ”nye” Storstrømsbro kommer til at skabe en helt ny bydel i den sydlige del af byen, med grønne område, dejlig marina og badstrande.