Centralt i Dianalund
Giv et bud på denne attraktiv investeringsejendom med en meget central beliggenhed i Dianalund - tæt på skole, børnehave, sportsplads, Dianalundcenteret m.m. Ejendommen består af 2 mindre erhvervslejemål med 5 parkeringspladser, stabile lejere samt et boliglejemål med egen indkørsel fra Ventemøllevej. Ejendommen fremtræder i god stand, både boliglejemålet samt erhvervslejemålene. Boliglejemålet ledigt til egen udlejning og der er netop skiftet vinduer i det meste af boliglejemålet.
Lejemål: Erhverv 1: En fodklinik på 36 m2., som har ligget på Sømosevej 42B siden juli 2017. Pæn og nydelig fodklinik, som er indrettet med velkomstområde/venteværelse, behandlingsrum, baglokale med lille køkken samt toilet og mindre depotrum.
Erhverv 2: En lokal frisør på 45 m2., som har ligget på Sømosevej 42A i mere end 10 år. Salonen er godt indrettet med 4 frisørstole, 2 vaskestole samt stort baglokale med toilet.
Begge erhvervslejemål deler parkeringspladsen foran butikkerne med ca. 5 parkeringspladser med indkørsel fra Sømosevej. God synlig facade med gode muligheder for skiltning.
Boliglejemålet er på 125 m2. og beliggende med egen indkørsel fra Ventemøllevej med tilhørende stor have med god plads til terrasse, børnenes leg m.m. Der er indgang til huset fra trappe i gavl, kældertrappen samt fra garagen som er integreret.
I stueplan er der entré, badeværelse med bruseniche, pænt køkken, to gode børneværelser, garderobe, soveværelse samt stor stue med udgang til ældre overdækket terrasse, hvorfra der er nedgang til haven.
Kælderen er godt funktionel og i god stand med flere disponible rum, bl.a. træningsrum, fyrrum, vaskerum og toilet. Fra kælderen er der trappe til stueplan og udgang til garagen.
Generelt en rigtig god investeringsejendom, som blot mangler løbende vedligeholdelse udvendigt ved boligdelen. God startforrentning i en ejendom med god lejesikkerhed pga. lejemålenes størrelse samt den gode beliggenhed og godt potentiale.