Flotte indbydende faciliter - Mange anvendelsesmuligheder
Tæt på den populære Stillinge Strand med en af Storebæltskystens bedste badestrande samt lige midt i strandcentrum finder du denne velbeliggende investeringsejendom.
Placeringen kan ikke være bedre, når det handler om synlig beliggenhed, nærheden til stranden, indkøbsmuligheder i supermarkedet skråt over gaden samt parkeringsmuligheder på den store offentlige P-plads.
Ejendommen indeholder en fuldt udstyret og rigtig hyggelig restaurant med god plads til udeservering, veludstyret industrikøkken med kapacitet for eks. cateringfunktion samt dejligt selskabslokale. Hertil kommer kontorlejemål, som er udlejet til Novasol Sommerhusudlejning samt udstilling for lokal boligmægler.
Restaurantdelen kan evt. opdeles i særskilt forretningslokale, cateringkøkken samt festlokale med udeservering.