Ejendom med lejepotentiale - Pæn og gedigen ejendom
Ejendommen ligger på Tinggade, der er en hyggelig og atmosfærefyldt handelsgade lige i midten af Ringsted, der er sidegade til Sct. Hansgade og tæt på byens torv. Træbeplantning og parkeringsbåse afgrænser gaden og giver en god ramme for bl.a. caféliv, byens biograf, specialbutikker med spændende sortiment og de beboelser, der findes i området. Bag bebyggelserne på begge sider af Tinggade, er der gode store og velbesøgte p-pladser.
Ejendommen indeholder en fotoforretning med fotoatelier i stueplan og som drives af ejendommens nuværende ejer, som ønsker at fortsætte som lejer efter salget. I forbindelse med handelen, indgår sælger således en lejekontrakt på markedsvilkår og efter nærmere aftale med køber. Huslejen fastsættes med baggrund i en leje på kr. 875 pr. m² excl. moms og forbrug.
På 1. sal er der en dejlig rummelig lejlighed med udgang til stor tagterrasse. Huslejen udgør kr. 6.000 pr. md. incl. vand.
På 2. sal og videre op i tagetagen er der en skøn lejlighed, der således er i 2 plan. Lejligheden har en storslået udsigt over byen og ud over det åbne land og har ligeledes adgang til en dejlig tagterrasse. Huslejen for denne lejlighed udgør kr. 8.000 pr. md. incl. vand.
Kælderen indeholder diverse depotrum for lejerne samt til ejendommens ejer.
Lille lukket havestykke, beliggende bag ejendommen, med brugsret for lejerne.