SENEST SET
FAVORITTER

Højgårdsvej 10C, 4540 Fårevejle

Erhvervsgrund i OFFENTLIGT UDBUD

5.914.000,-
0,00 %
Pris i kr. - Udbud/licitation Afkast
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 46 35 XX XX Se nummer
E-mail xx@nordicals.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Luk
Sagsnummer: 17819340

 

Areal bestående af tre matrikler - alle Lammefjorden, Fårevejle, og med følgende arealer:
140h - areal 6.620 m2
140g - areal 85.078 m2, heraf vej 3.102m2
140b - areal 170.072 m2

Arealet er beliggende ud til Adelers Alle som vestlig afgrænsning, og ud til åbne marker som sydlig og
østlig afgræsning, mens den nordlige afgrænsning dels er eksisterende erhvervsområde, dels
åbne marker. Arealet er beliggende på det inddæmmede Lammefjordsområde, og er pt bortforpagtet til
landbrugsmæssig benyttelse på en aftale med 6 måneders opsigelse.

Af arealet er matr.nr. 140h og 140g omfattet af kommuneplanens rammeområde 12E3 (miljøklasse 4-5),
mens matr.nr. 140b er omfattet af kommuneplanens rammeområde 12E4 (miljøklasse 6-7).

Matr.nr. 140h og mindre del af matr.nr. 140g i alt anslået 27.000m2 er omfattet af lokalplan 68,
delområde A, der kan anvendes til lettere erhvervs- og industriformål, såsom lager og
værkstedsvirksomhed, herunder service og forretningsvirksomhed. Hovedparten af dette areal er
beliggende mod Adelers Alle, med mulighed for god facade-eksponering. Adgangsvej via Højgårdsvej.
Resterende areal på ca. 232.000m2 er UDEN lokalplan, hvorfor køber skal påregne udarbejdelse af lokalplan indenfor rammeområdets muligheder.

Arealet er ikke byggemodnet, og der er således ikke foretaget jordbunbdsundersøgelse, arkæologiske
undersøgelser, ligesom der ikke er betalt tilslutningsbidrag til el, vand og kloak. Der skal ske separatkloakering, og afhængig af fremtidig befæstelsesgrad, kan det komme på tale, at der stilles krav om intern forsinkelse inden udledning til offentlig ledning.

På arealet ligger diverse dræn, som ejer er forpligtet til at vedligeholde. Der er ikke kort over drænenes placering, men i bilagsmaterialet findes en "Overenskomst" vedrørende dræn på matr.nr. 140h.

Odsherred Forsyning har spildevandsledninger på arealet. I bilagsmaterialet findes kort med markerede ledninger, der ikke allerede er tinglyst, og i forbindelse med køb skal køber acceptere, at der tinglyses deklaration herom, herunder at ledningerne IKKE ligger på gæsteprincip.

Fremvisning efter aftale med Nordicals Sjælland P/S, hvor der ligeledes kan rekvireres særskilt udbudsmateriale.


Offentligt udbud:
For Odsherred Kommune udbydes ejendommen til salg på vilkår i henhold til lovbekendtgørelse om
offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme nr. 799 af 24/06 2011.

Odsherred Kommune forbeholder sig ret til frit at vælge mellem indkomne tilbud og til at forkaste samtlige
tilbud uanset budstørrelse.

Overtagelsesdag:
Ejendommens overtagelsesdato er 2 måneder efter sælgers underskrift af nærværende købstilbud. Det
solgte henligger fra denne dato for købers regning og risiko i enhver henseende.

Købstilbud:
Der afgives kontant skriftligt købstilbud på ejendommen på særskilt bilag "Købstilbudsblanket".
Tilbudsgiver er bundet af sit bud i 2 måneder fra tilbudsgivers underskrift af købstilbuddet. Dette gælder
ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået.

Købers handelsomkostninger:
Købers andel af handelsomkostningerne er afhængig af købesummen, hvorfor de ikke er opgjort.

De officielle satser for omkostninger er som følger:
Stempelafgift af skødet udgør p.t. 0,6% af købesummen.
Tinglysningsafgift af skøde p.t. kr. 1.660,-.

Herudover skal tillægges advokatsalær. Køber opfordres til forinden afgivelse af bud selv, at kontakte en
advokat for at indhente overslag over omkostninger hertil, idet dennes honorar fastsættes efter arbejdes
omfang.

Refusion:
Sædvanlig refusion i forbindelse med salg af fast ejendom.

Købers kapitalbehov til berigtigelse af handlen:
Købers kapitalbehov er afhængig af købesummen, hvorfor det ikke er opgjort.

Købesummens fordeling:
Kontantomregning af købesummen er beregnet udfra udbudspris og fordelt i forhold til den offentlige
vurdering, men fordelingen er afhængig af budstørrelse.

Ansvarsfraskrivelse:
Køber er gjort opmærksom på og har accepteret, at det er en udtrykkelig betingelse fra sælgers side, at
køber ikke kan hæve købet, kræve erstatning eller forholdsmæssig afslag i anledning af fejl, mangler eller
andre forhold vedrørende ejendommen, dennes grundareal, dennes bygninger og installationer, de for
ejendommens lovlige benyttelse gældende regler, sælgers hidtidige anvendelse af ejendommen eller
købers påtænkte brug heraf, således at denne ansvarsfraskrivelse gælder både ikke skjulte og skjulte fejl
og mangler m.v.

Køber er særlig gjort opmærksom på, at nærværende ansvarsfraskrivelse også er gældende f.s.v. angår
evt. oplysninger under pkt. "miljøforhold".

Sælger har derfor opfordret køber til selv at foretage en omhyggelig undersøgelse af alle for køber
relevante forhold vedrørende ejendommen, dennes grundareal, dennes bygninger og installationer,
indretning heraf og den hidtidige anvendelse heraf, således at køber - gennem de af køber selv
foranstaltede og bekostede undersøgelser - har modtaget eller dog haft lejlighed til at modtage enhver af
køber ønskes oplysning om ejendommen og dennes fysiske stand og retlige forhold.

Køber erklærer at have modtaget ovennævnte opfordring og selv at have foretaget alle de undersøgelser,
køber har fundet anledning til.

Købers eneste mangels beføjelse er at ophæve købet, såfremt sælger ikke kan give køber endeligt
anmærkningsfrit skøde på ejendommen.

Købesummen er fastsat under hensyntagen til ansvarsfraskrivelsen, køber er opfordret til at drøfte
ansvarsfraskrivelsen med dennes advokat inden underskrift.

Økonomi

Årlig lejeindtægt. i alt kr.
0,-
Årlig lejeindt. pr. etage m² kr.
0,-
Årlige driftsudgifter kr.
0,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
0,-
Pris i kr.
5.914.000,-
Afkast %
0,00 %
Kr./m²
0,-
+Mere

Lokalet

Etage areal
0 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
261770 m²

SAMME PRISLEJE

Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere
NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK