6+1 enheder med høj og tør kælder, boliger i god stand og tæt på indkøb og togforbindelse.
På Jernbanevej 32 finder I denne fine investeringsejendom med boliger, centralt beliggende i byen Tølløse, kun 200 meter fra Tølløse St., og med kort afstand til dagligvareforretning, Jem & Fix og andre småbutikker.
Ejendommen er opført i 1880 med til-/ombygning tilbage i 2009, ydervægge af mursten og tag af bølgeeternitplader.
Boligerne er fordelt med hhv. 2 lejligheder i stueplan, på 1. sal, 2. sal samt 1 lejlighed i kælderen. Størrelserne på boligerne varierer fra 40 - 75 m², hvor de største enheder ligger i venstreside af opgangen, og de mindre enheder ligger til højre. Boligerne er generelt i god stand med alle nødvendige faciliteter, derudover er der vaske- og tørrerum i kælderen. Kælderen er høj og tør.
Varmeinstallation og opvarmningsmiddel er elvarme og elektricitet.
Lejerne har rig mulighed for parkering i baggården, og gæster kan parkere 50 meter derfra langs togstationens parkeringspladser.
Der er ca. 15 min. afstand til Holbæk i bil, 20 min. til Roskilde og kun 5,5 km til Holbækmotorvejen.