Lille investeringsejendom med 2 lejemål i Sakskøbing
Ejendommen er oprindeligt opført i 1825, og er registreret som 2-familieshus med 2 lejemål. Ejendommen fremstår med gulpudset facade, eternittag og termoruder.
Til ejendommen hører lille have til fælles benyttelse for lejerne, ligesom der er 2 mindre udhuse/overdækninger. Desuden lille fyrrum under trappe til 1. sal.
Der er i ejendommen 2 udlejede lejligheder, henholdsvis stueplans lejlighed på 85 m² og 1. sals lejlighed på 45 m².
Stueplan har følgende indretning: Lille entré, soveværelse, lille værelse, depotrum/vaskerum, pænt badeværelse med brus, fliser og gulvvarme, rummelig stue. Desuden pænt køkken med god spiseplads og udgang til den fælles have. Lejligheden er i pæn middel stand.
1. sal har følgende indretning: Lille repos, større men ældre køkken med mulighed for god spisekrog, badeværelse med brus og vinyl på gulv og vægge. Desuden stue/soveværelse ud i ét. Lejligheden er under middel i stand, og trænger generelt til oprydning og rengøring.
Opvarmningen sker via fjernvarme, og alt forbrug af varme, vand og strøm betales af lejerne via forbrugsmålere.
Ejendommen kunne være en nem og overskuelig begynderejendom for en ny investor eller som tilkøb til eksisterende portefølje for erfaren investor.