Meget centralt beliggende og velbygget udlejningsejendom på 370 m2, hvoraf 344 m2 er fordelt på 7 udlejede lejligheder og 26 m2 er sælgers tidligere mødelokale, som køber evt. kan udleje til foreningsbrug, eget kontor m.m.
Ejendommen er opført i gulmalede sten med rødt tegltag, frontspids til gaden, 2 pæne kviste til gården og sprossede dannebrogsvinduer.
Ejendommen ligger meget centralt i byen på en 1.153 m2 grund med hyggelig have og dejlig gårdhave med flise- og ralbelægning.
Alle lejligheder har eget bad og køkken, stue og soveværelse.
De er fordelt på 2 opgange med hovedindgang fra gaden ad dobbeltdør til fordelingsgang, som igen har bagdør til gårdhaven.
Der er monteret branddøre til alle lejligheder.
Til ejendommen hører et 60 m2 udhus i mur med bindingsværk og eternittag. Dette er opdelt i 7 depotrum til lejerne, fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler samt teknikrum.
Det ledige kontor er indrettet som mødelokale med nyere trægulv, tagvinduer, lille køkken, men uden toilet.