Nyopført boligudlejningsejendom med god beliggenhed i Haslev
Nyopført boligudlejningsejendom velbeliggende i Haslev. Ejendommen er opført i 2020, og indeholder i alt 8 boliglejemål fordelt på 2 selvstændige og ens bygninger.
Der er i alt 4 lejligheder på 86m² og 4 lejligheder på 100m². Bygningerne er opført i 2 plan. Lejlighederne på 1. sal har adgang til lejemålet via udvendig trappeopgang, der er dermed ikke nogen fælles opgangsarealer. Lejlighederne på 1. sal har adgang til altan, hvor lejlighederne i stueplan har adgang til egen terrasse.
Lejlighederne har en optimal størrelse i forhold til udlejning, der er stor efterspørgsel på denne størrelse og type lejlighed. Ejendommen og lejlighederne fremstår yderst flot med åbent og moderne køkken alrum, mørke trægulve, vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler på badeværelset mv.
På ejendommen er der ligeledes grønne arealer som lejerne frit kan benytte.
Haslev er en meget populær by bl.a. for pendlere, da der er gode adgangsforhold til motorvej E47. Jernbanen er ligeledes blevet optimeret så tiden med toget til København/Køge er blevet væsentligt kortere.