Hele 12 enheder - Gode faciliteter, centralt beliggende & gode parkeringsforhold
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder denne spændende ejendom beliggende i Brørup centrum.
Ejendommen indeholder hele 11 boliglejemål, 1 erhvervslejemål og et mindre garageanlæg. Derfor er ejendommen ikke omfattet GI eller tilbudspligt til lejerne.
Beliggenhed:
Ejendommen ligger i Brørup centrum, på bagsiden af stationen og Super Brugsen. Hovedgaden ligger ligeledes lige rundt om hjørnet. Nørregade indeholder flere forskellige typer butikker og spisesteder.
Brørup nyder godt af, at motorvejen løber forbi byen på den nordlige side af byen. Byen har et par rigtige store virksomheder, som tiltrækker en del arbejdskraft, her kan nævnes Nordisk Dæk Import, Kongeå trailercenter, Davidsen tømmerhandel, Sundhedscenter og et stort slagteri.
Beskrivelse:
Ejendommen er blevet opført i 1945, men bygget til i 1981. Den indeholder 11 boliglejemål, som alle i skrivende stund er udlejet. Lejemålene varierer i størrelsen fra 25-102m². Erhvervslejemålet har tidligere indeholdt en tandlæge, og er derfor lige nu et momsfrit lejemål.
På grunden er det muligt at parkere, som enkelte lejere også benytter sig af. På bagsiden af bygningen er der en offentlig parkeringsplads, hvilket før at lejerne har utrolig gode parkeringsforhold.
I kælderen er der møntvaskeri, som de fleste af lejerne benytter sig af.
Anvendelse:
En spændende ejendom, hvor mulighederne er mange, og faciliteterne gode. Placering og beliggenheden i byen er også ideel i forhold til genudlejning.
Ring gerne til Nordicals på 76 11 01 60 og book en fremvisning.