SENEST SET
FAVORITTER

Vestre Landevej 69, 6800 Varde

God, multianvendelig investeringsejendom

9.600.000,-
8,62 %
Pris i kr. - Afskrivning Afkast
SE HOS MÆGLER
Telefon +45 7610 XX XX Se nummer
E-mail xx@edc.dk Se e-mail
Mægler Bliv kontaktet
Jeg accepterer hermed, at mægler/udbyder af dette emne kan kontakte mig pr. e-mail og telefon og samtidig accepterer jeg at Ejendomstorvet.dk sender mig e-mails med lignende emner i området helt uforpligtende.
Jeg accepterer ovenstående betingelser
KONTAKT MÆGLER
GEM TIL SENERE
Luk
Sagsnummer: 67001275

Velbeliggende, pæn og lettilgængelig ejendom i Varde med 3.554 m² erhverv (lager/butik/kontor) på god, regulær grund på 7.442 m²

Med god, synlig beliggenhed på Vestre Landevej – en af de mere trafikerede indfaldsveje i Varde, der forbinder byen med det store vestlige opland – sælges nu denne multianvendelige erhvervsejendom, der ligger placeret lige imellem dagligvareforretningen Lidl og Fysio-Danmarks store fysioterapi og træningscenter og med Varde Kommunes rådhus og hoved-administration lige overfor.

Ejendommen består af to bygninger på henholdsvis 2.547 m² og 1.007 m², der ligger med et befæstet, indhegnet gårdareal imellem sig på den 7.442 m² store, regulære grund.

”Hovedbygningen” på 2.547 m² erhverv, der oprindeligt er opført i 1964/1966, er fuldt udlejet til 3 forskellige lejere – hvoraf Lemvigh-Müller A/S råder over 1.137 m² engrosbutik med tilhørende administration på 278 m² og lager i kælder på 470 m². I bygningens facade, mod Vestre landevej, er i stueplan udlejet 192 m² til en blomsterforretning, mens hele 1. salen på 470 m² er udlejet til en IT-virksomhed. Overalt fremtræder bygningen i en pæn, velholdt og præsen-tabel stand, ligesom indretningen undervejs er gennemgribende moderniseret og overalt fremtræder lyst og imødekommende.

Den særskilte lagerbygning på 1.007 m², der oprindeligt er opført i 1970 og sidenhen moderniseret og opgraderet såvel inde som ude, er opdelt i en opvarmet del på 395 m² forrest og en pt. uopvarmet og uisoleret del på 612 m² bagerst i bygningen.

De 395 m² har en fri loftshøjde på 3,7 meter, en automatisk aluport på (h/b) 4 x 3,5 m. og er i det ene hjørne indrettet med personaleafsnit på 45 m² med kontor, bad og toilet.

De 612 m² bagved udgør en 'rå' lagerhal med kørefast betongulv, en loftshøjde på 4 m. i siderne og op til 6,65 m. i kip. Tagkonstruktionen er opført med stålgitterspær i 4 m. højde, båret på søjler - og med mulighed for traverskran på langs i hallen. Der er adgang til lageret via automatisk aluport i gavlen på (h/b) 4 x 5 m.

Hele lagerhallen på 1.007 m² er pt. udlejet på korttidsbasis, men kan overtages til en ny ejers fri disposition.

Den samlede grund udgør 7.442 m² og er særdeles regulær og meget anvendelig. Mod Vestre Landevej er anlagt en P-plads til benyttelse for ejendommens butiks- og servicefunktioner, mens størstedelen er indhegnet, befæstet areal – velegnet til større lastbiler, håndtering af større gods, som oplagringsplads, parkeringsplads m.v.

Ifølge gældende lokalplan må det bebyggede areal udgøre max 45 % af grunden og det samlede rumfang max 3 m3 over terræn pr. m² grund. Derfor må der teoretisk bebygges op til 734 m² mere end i dag. Bebyggelse må opføres i max 8,5 m. over terræn.

Ejendommen ligger godt placeret i Vardes nordvestlige bydel – i et udbygget område med overvejende erhverv, særligt butikker og servicevirksomheder, og med store beboelsesområder nært herved.

Lige overfor ejendommen, på modsatte side af Vestre Landevej, ligger Varde Kommunes nye rådhus og hovedadministration. Og lige ved siden af denne den såkaldte ”cirkusplads”, et stort grønt areal med plads til diverse større pladskrævende arrangementer.

De logistikmæssige forhold i området er ganske optimale, idet her er god forbindelse med det omkringliggende vejnet. Kun 150 m. herfra ligger en af byens mest trafikerede lyskryds (Nordre Boulevard/Vestre Landevej), hvor bl.a. to tankstationer og en Rema1000 ligger placeret.

Forslag til anvendelse

Lagerbygning
Lager

Økonomi

Årlig lejeindtægt. i alt kr.
1.052.781,-
Årlig lejeindt. pr. etage m² kr.
296,-
Årlige driftsudgifter kr.
260.844,-
Årlige driftsudgifter pr. m²
73,-
Pris i kr.
9.600.000,-
Afkast %
8,62 %
Kr./m²
2.701,-
+Mere

Lokalet

Etage areal
3554 m²
Sekundært areal
0 m²
Grund areal
7442 m²

Faciliteter

Bad
Betongulv
Toilet
Gårdareal
Kælder
Parkeringsplads
+Mere

Teknik

Aluport

MARKEDSINDEX

SYDJYLLAND / Lager & Produktion / - Maj2020

SAMME PRISLEJE

Søg på flere
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
 
 
 
 
   
FREMHÆVET
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   
   
 
 
 
   

SAGER FRA OVER 200 ERHVERVSMÆGLERE

Alle vores mæglere
NY APP - Optimér din søgning
Få straks notifikationer
Søg i dit nærområde med ét klik
Gem ejendomme og lokaler
NEJ TAK
JA TAK
DOWNLOAD
NEJ TAK