1 erhvervsenhed og 2 lejligheder
Introduktion:
Nordicals udbyder velbeliggende udlejningsejendom til salg i centrum af handelsbyen Ølgod. Ejendommen er fuldt udlejet, og består af 3 lejligheder, hvoraf der er erhvervsenhed i stuen, og 2 lejligheder til beboelse på 1. salen.
Ejendommen fremstår i pæn og velholdt stand, og er løbende vedligeholdt, bl.a. med nye køkkener og badeværelser i 2008, og nye vinduer på 1. salen mod Storegade i 2016.
Beliggenhed:
Ejendommen har en god og central beliggenhed i Ølgod, i et område præget af meget aktivitet, tæt på både centrum og stationen. For lejerne betyder dette, at der ikke er langt til hverken indkøbsmuligheder, skole eller kollektiv trafik. Ejendommen har stor synlighed ud mod den trafikerede Storegade, som er en hovedgade i byen. Der er således mange forbipasserende dagligt, hvilket særligt er attraktivt for en erhvervslejer.
Fra Ølgod er der forholdsvis kort afstand til de omkringliggende større byer Varde, Esbjerg og Grindsted.
Beskrivelse:
Ejendommen er opført i 1892 med til-/ombygning i 1987, jf. BBR. Den er opført i mursten, og har en grønmalet facade. Ejendommen er løbende vedligeholdt, og fremstår i pæn og velholdt stand. Den er registreret med bevaringsværingsmæssig værdi 4.
Ejendommen er i alt 195 m², og indeholder 3 lejligheder. De fordeler sig med 85 m² erhverv i stuen, der gennem mange år har været anvendt til begravelsesforretning, samt 2 lyse to-værelses lejligheder på 1. salen på henholdsvis 57 m² og 53 m². Lejlighederne består af en stue, et soveværelse, køkken og et badeværelse.
Bag ejendommen er der en lukket gård med fælles udeareal til benyttelse for lejerne. Her findes trappe med adgang til de to lejligheder, samt plads til cykelparkering m.v.
Kontakt Nordicals allerede i dag på 7611 0160, og hør mere eller book en fremvisning.