Central beliggenhed i Varde midtby
Introduktion:
Nordicals erhvervsmæglere udbyder herved en af Vardes flotteste og mest attraktive udlejningsejendomme til salg. Med beliggenhed ved byens torv kan man næsten ikke få bedre beliggenhed i Varde. Lejlighederne er eftertragtet.
Beliggenhed:
Udlejningsejendom med 5 flotte boligenheder og 4 erhvervslejemål beliggende centralt i Varde midtby. Med torvet som nabo finder man butikker, restauranter og indkøbsmuligheder.
Huset har et smukt fælles indgangsparti og gårdmiljø.
Beskrivelse:
Ejendommen er jf. BBR opført som 2 etagesejendom i 1892 om-/tilbygget i 1992 i pudset/malet mursten og tag af naturskifer. Opført som 3-fløjet bygning i klassicistisk stilart med tårn, kviste, sokkelpræget underfacade og smuk portindfatning.
Ejendommen er registreret bevaringsværdi 3 jf. Dansk Kulturarv.
Ejendommen er indrettet med 5 lejligheder. Den mindste lejlighed er på 64 m² og ellers spænder lejlighederne fra 85 m² til 130 m² jf. lejekontrakter. Alle har eget køkken og bad og alle er nydeligt renoveret gennem årene. Man fornemmer let det "herskabelige" i nogle af lejlighederne bl.a. med højt til loftet.
Det ene erhvervslejemål i stueplan er udlejet til Nail Cha Bell, mens det andet erhvervslejemål er ledigt. For så vidt angår de to kælder lejemål, så er det ene udlejet til massage-/ og skønhedsklinik, mens det andet er ledigt. Der er dog en god aktivitet omkring de ledige lejemål.
Den fælles port og det smukke gårdmiljø er ligeledes renoveret og byder lejerne velkomne til denne smukke ejendom.
En investeringsejendom der også fremover vil give ejer et godt og sikkert afkast.