Fuld udlejet til spisesteder
3 erhvervsejerlejligheder i Sønderborg centrum - beliggende på sidegade op til gågaden.
Ejerlejlighederne er beliggende i stueplan i en præsentabel rødstensejendom og består af to forretninger.
Ejerlejlighederne st. tv. og 44A er sammenlagt til et stort og præsentabelt butikslokale på ca. 190m² med pæne nyere gulve og store udstillingsvinduer ud til gaden. Endvidere er butikken gennemgående, således at det bagerste af butikken går ud til Løkken, hvor der er mulighed for skiltning samt parkering. Forretningen er udlejet og benyttes pt. som sandwichbar.
Ejerlejligheden st. th. består ligeledes af et præsentabelt butikslokale på i alt 79m² fordelt ud på et butikslokale med tilhørende baglokale og toilet. Butikken fremstår pæn og har hvide vægge og trægulv. Butikken har herudover tre gode udstillingsvinduer ud mod Jernbanegade. Butikken er udlejet til en dessertforretning.
Lige i nærheden af ejendommen er her offentlige parkeringsmuligheder samt få minutters gang til busstation.