Fuldt udlejet investeringsejendom med 9 lejemål
Velholdt investeringsejendom med en central og attraktiv beliggenhed. Fra ejendommen er der kun få minutters gang til grønne områder, byens gågade og offentlig trafik.
Ejendommen, som har pudsede facader samt eternittag, består af syv beboelseslejligheder samt 2 mindre erhvervslejemål, alle lejemål er udlejet.
Der er i ejendommen etableret depotrum samt vaskerum med faciliteter for ejendommens lejere.
Bag ved huset, er der en stor carport med plads til tre biler samt cykelparkering. Ovenpå carporten er der lavet hyggelige terrasser, hvorfra der er udsigt over Møllestrømmen.
Ejendommens grundareal udgør alene 534 m2 som er befæstet med fliser mm., hvilket giver minimal udvendig vedligeholdelse.
Ejendommen er ikke omfattet af omkostningsbestemt leje samt tilbudspligt.