EDC Erhverv Poul Erik Bech har nu fornøjelsen af at sælge denne fantastiske investeringsejendom i centrum af Esbjerg
• Flot vedligeholdt Investeringsejendom med stort potentiale
• Central og synlig beliggenhed på hjørnet af Nygårdsvej og Jernbanegade
• Veldrevet klinik er mangeårig lejer af stueplan
• 2 flotte lejligheder på 1. og 2. sal, begge på 100 m²
• Mulighed for at opføre endnu 4 lejligheder på ca. 100 m² på matriklen
EDC Erhverv Poul Erik Bech har nu fornøjelsen af at sælge denne fantastiske investeringsejendom, beliggende på hjørnet af Nygårdsvej og Jernbanegade i centrum af Esbjerg.
'Ejendommen er oprindelig opført i 1900, og fremstår med solide vedligeholdelsesvenlige materialer – såsom røde mursten, termoruder i hvide plastrammer og tag belagt med røde tegl – og rummer ifølge BBR-meddelelsen i alt 200 m² beboelse, samt 140 m² erhverv i stueplan Hertil kommer en god, anvendelig kælder på 80 m².
Den vedligeholdelsesmæssige stand i ejendommen er generelt god, og der hersker desuden en god samhørighed med lejerne, hvor alt ånder fred og idyl og ingen problemer.
I stueplan finder man erhvervsdelen der lejes af Klinisk Tandtekniker Lars Kongsbak og som har haft klinik på adressen siden 1988. Lejeren ønsker at forblive i lejemålet mange år endnu.
På 1. og 2. sal findes de to lejligheder der begge er på 100 m². De fremstår begge lyse og rummelige og er gennem de seneste år blevet løbende renoveret. 3. salen er uudnyttet og der er her mulighed for at etablere endnu en lejlighed på 80 m².
Ejendommen har egen parkeringsplads og det er her det helt store potentiale findes – her er der givet forhåndstilkendegivelse til opførsel af en bygning i 3 etager, hvori der kan etableres 3 beboelseslejligheder på ca. 100 m² pr. stk. Mellem de to bygninger er der en trappeopgang der umiddelbart kan benyttes til etablering af elevator. I stueplan kan etableres p-pladser og redskabsrum/cykelrum.
En flot og præsentabel ejendom der rummer et kæmpe potentiale.
Ejendommen er beliggende i den centrale del af Esbjerg på hjørnet af Nygårdsvej og Jernbanegade med blot få hundrede meter til gågaden.
Alle former for offentlig transport findes lige på den anden side af Jernbanegade, det være sig Busterminal, Banegård samt Taxa holdeplads.
Alle midtbyens faciliteter findes i umiddelbar gåafstand, der er 300 meter til BROEN Shopping Center, der ligger i den ene ende af gågademiløet i Kongensgade, ligesom de mere ”kulturmæssige fyrtårne” som Musikhuset, det historiske vandtårn og Esbjerg Kunstmuseum alt sammen er placeret ved Byparken ca. 700 meter herfra.
Ejendommen ligger med en fantastisk og central placering med alle Esbjerg midtbys faciliteter lige udenfor døren.