I det gamle Nygade kvarter ligger her et dobbelthus adskilt af en lukket port. Bygningerne er til hver side sammenbygget med naboejendommene.
På en stille ensrettet sidegade lige midt i hjertet af Aabenraa med gåafstand til gågaden, supermarkeder, mange cafe og restauranter, busstation og havn sælger vi denne smukke investeringsejendom med 4 gode boliglejemål, 3 i stueplan og 1 i tagetagen.
Ejendommen er oprindeligt opført i 1770 med løbende om- og tilbygning, fremstår med nymalede hvide facader og nyere rødt tegltag.
Vinduerne er hvidmalede trærammer med termoglas.
Bebygget areal 179 m² med et samlet boligareal på 271 m². Porten er 17 m² og indeholdt i bebygget areal.
Den lukkede port anvendes til affaldscontainere og cykelparkering. Herudover forefindes en dejlig lukket fælles gårdhave samt udhuse.
37, st. Bolig på 69 m² godt renoveret og fornuftigt indrettet med adgang fra den lukkede port.
39, st. th. Bolig på 57 m² renoveret og med god indretning med adgang via fælles indgang samt udgang til gårdhaven.
39, st. tv. Bolig på 93 m² renoveret og med god indretning og med adgang fra fælles indgang samt udgang til gårdhaven.
39, 1. sal Bolig på 56 m² renoveret og med trappe fra fælles indgang samt udgang til gårdhave.