Facadeejendom mod Hovedvejen med god udlejningshistorik og højt afkast
I Osted mellem Roskilde og Ringsted sælges denne investeringsejendom, der er udlejet til to erhvervslejere indenfor autobranchen.
Ejendommen har et etageareal på 258 m² og et grundareal på 4.049 m².
Bygningerne består af to værkstedshaller, som p.t. anvendes til klargøring, synshal og reparation af biler, mens den forreste del mod Hovedvejen er indrettet til salgslokale i pæn kvalitet. Der er toilet og køkken.
Grunden er befæstet med asfalt og fuldt indhegnet.
Yderst attraktiv facadegrund med gode eksponeringsmuligheder direkte til Hovedvejen.
Lejekontrakter mv. kan rekvireres hos Nordicals Sjælland P/S.