Istandsat udlejningsejendom med et afkast på 6,69 %. 3 bygninger i god stand samt et større gårdareal samt parkeringsplads.
På Fynsvej 15, finder I denne store investeringsejendom i byen Kirke Såby, som er en del af Lejre Kommune.
Ejendommen er opført i 1870 og 1967, og består af 3 bygninger, som udgør et samlet bebygget areal på 567 m². Det samlede etageareal for ejendommen er på 525 m² og fordeler sig på 3 boligenheder bestående af 4 værelser og 1 erhvervsenhed, der udgør 100 m².
Erhvervsdelen er beliggende i stueetagen og bliver i dag anvendt som pizzeria. Bygningerne er i god stand, og lejlighederne fremstår velistandsatte.
Ejendommen har et samlet grundareal på 891 m², hvoraf en del af arealet går til et større gårdareal som er til fælles benyttelse for ejendommens beboere. Foran ejendommen er en række parkeringspladser, hvor beboerne kan parkere.