Investeringsejendom opdelt i ejerlejligheder
Investeringsejendom på Køge Torv.
Ejendommen blev i årene 2007/2008 nedrevet og genopført i 2009, hvor den blev opdelt i 3 nye lejemål med 2 regulære butiksenheder i stueplan og lokaler til kontor/fitness på 1. og 2. sal.
Butikslejemålene har været udlejet uden tomgang siden ejendommen blev opført og fitnesslejemålet har haft samme lejer siden 2010.
Butikkerne er hhv. 238 m² og 248 m² plus kælderareal, mens de resterende godt 600 m² ligger på de øvre etager.
1. og 2. sal kan også anvendes til kontor, ligesom der ligeledes vil være mulighed for konvertering til boliger såfremt lejemålet måtte blive ledigt.
Der er en stor gård tilhørende ejendommen, som primært anvendes til parkering for lejere og gæster til ejendommen.
En flot og markant ejendom, der er opført med respekt for det oprindelige udtryk.