Ejendommen er opdelt i ejerlejligheder og med potentiel byggeret til bolig i baghaven. Overvejende fri lejefastsættelse.
• Yderst velholdt og præsentabel udlejningsejendom
• Totalrenovering af tag (nyt) og nye kviste (2022)
• Hulmursisolering og facaderenovering (2022)
• Nyere køkkener, badeværelser, gulve mv.
• Potentiel byggeret til bolig i baghaven
• Overvejende fri lejefastsættelse
• Velbeliggende tæt på station, indkøb mv.
• Opdelt i ejerlejligheder der kan frasælges
Hovedgaden 28A er en spændende og meget velholdt udlejningsejendom bestående af 5 boligenheder og én erhvervsenhed. Det samlede areal andrager 531 m², hvoraf boligerne udgør hovedparten med 449 m² og erhverv 82 m².
Ejendommen ligger centralt på Hovedgaden, og tæt på stationen i udviklingsbyen Borup. Ejendommen har gennemgået en imponerende forvandling, og byder fortsat på gode udviklingsmuligheder.
Ejendommen har i nyere tid gennemgået meget moderniserings- og istandsættelsesarbejde, som er noget ud over det sædvanlige. I 2023 er ejendommens tag totalrenoveret mens tagetagen er ombygget med nye kviste. I 2022 blev ejendommen hulmursisoleret, mens facaden blev renoveret med udendørsbelysning, hvorfor ejendommen udvendigt fremstår velholdt og indbydende. De respektive lejligheder har ligeledes gennemgået omfattende moderniseringer, herunder nyt køkken og nye gulve i 28C 2. th. (2023), nyt køkken, bad og nye gulve i 28D (2017) og ikke mindst en komplet nyrenoveret lejlighed ombygget fra erhverv i 28A st. tv. (ultimo 2024). Indvendigt fremstår ejendommen også nyrenoveret og moderne.
Ejendommen rummer imidlertid 5 beboelsesenheder, hvoraf den 5. beboelsesenhed (28A st. tv.) netop ombygges fra erhverv til bolig, hvorfor det bliver til en helt ny lejlighed med fri lejefastsættelse. Der lægges op til, at lejemålet 28B 1. på 131 m² opdeles i to enheder, hvorfor lejeoversigten afspejler en sådan opdeling. Der er fratrukket kr. 655.000 svarende til kr. 5.000 pr. m² til denne eventuelle forbedring jf. rentabilitetsberegningen. På sigt vurderes det også sandsynligt at ejendommens erhvervsenhed kan konverteres til beboelse. I det tilfælde vil ejendommen komme til at rumme i alt 7 beboelsesenheder.
På baggrund af sælgers forundersøgelser kan der potentielt opføres et baghus på matriklen, bestående af to beboelsesenheder. Købesummen er ikke tillagt prissætningen af potentielle byggeretter, da der skal dispenseres fra lokalplanen, hvorfor muligheden alene betragtes som et nævneværdigt potentiale, som en kommende ejer på et tidspunkt kan realisere.
Alle ejendommens enheder er opdelt i ejerlejligheder. Foruden at fungere som en fuldt udlejet udlejningsejendom, kan ejendommen, hvis det ønskes, frasælges som individuelle ejerlejligheder efterhånden som enhederne frigøres for lejere. Til ejendommens lejere hører et hyggeligt gårdmiljø til fælles afbenyttelse. Her findes også skure og parkeringspladser til ejendommens lejere.
Alt i alt en spændende ejendom, der er vedligeholdt lidt ud over det sædvanlige med flere store afholdte investeringer men fortsat med udviklingsmuligheder, der kan realiseres af en kommende ejer, herunder konvertering fra erhverv til bolig, opdeling af stor lejlighed, mulige byggeretter i baghaven.