- velbeliggende og yderst pæn ejendom midt i Greve med bolig og privathospital!
Investeringsejendom med boliglejlighed og erhvervsdel, udlejet til en privatklinik og wellnesscenter gennem mange år.
Ejendommen består af en boliglejlighed samt tre erhvervslokaler, som alle er udlejet på separate lejekontrakter.
I 2008/2009 gennemgik ejendommen en omfattende renovering og forbedring til tæt på et tocifret millionbeløb.
Erhvervsdelen huser Greve Øre-Næse-Halsklinik, Greve Høreklinik og Greve Wellness. Klinikkerne deler en fælles indgang og reception og dækker et samlet areal på 257 m², der inkluderer kontorer, kliniklokaler, toiletter og en frokoststue.
Kælderen er indrettet med opbevaringsrum, personaleindgang, toilet, bade-/omklædningsfaciliteter samt et teknik rum.
Greve Wellness har sin egen indgang og er adskilt fra de to andre erhvervslejemål. Denne del inkluderer en stor swimmingpool med bølge- og luftfunktioner, et indbydende opholdsområde samt bade- og omklædningsfaciliteter og en spapool. Ejeren har investeret i et avanceret kemianlæg til wellnessafdelingen, hvor driften er lejers ansvar.
Ejendommen er specialindrettet med faciliteter som høreboks, operationsstue, opvågningsstue, nødstrømsanlæg, ventilations-/udluftningssystem, vægmonteret ilt, og solcelleanlæg. For nylig er der installeret et nyt ventilationsanlæg til en værdi af 300.000 kr.
Boligdelen udgøres af en stor, lys lejlighed på 185 m² på ejendommens første sal, komplet med en 25 m² lukket tagterrasse. Lejligheden kan overtages tom og er lige blevet istandsat med nyt gulv i køkkenet, slebene og lakerede gulve, ny maling samt ny vaskemaskine og tørretumbler. Der er allerede flere interesserede lejere på ventelisten.
Omkring ejendommen er der etableret fast belægning, og foran bygningen findes parkeringspladser til seks biler.
En yderst velholdt ejendom med et attraktivt afkast på 8,60 % - man får virkelig meget for pengene her!
Velkommen til Håndværkervænget 15!