Synlig og udlejet butik med god placering i Ry
Denne ejendom er beliggende med stor synlighed i butiksområde, som kommunen ønsker at omlægge til centerformål. Ejendommen er udlejet til Ry Cykler, som har været lejer i butikken siden 2006. Ry Cykler forbliver som lejere i ejendommen.
Ejendommen fremstår i god stand. Er med store vinduespartier mod gaden og den fælles p-plads som er langs med Skanderborgvej. Ejendommen har derfor en stor eksponering mod ”hovedvejen” ind til Ry.
Butikken er indrettet med stort lyst showroom som delvis opdelt. Stødende op til showroomet er der et kontor, hvorfra der er adgang til frokoststuen. Fra showroomet er der adgang til 2 pæne toiletter samt et depotrum.
Bagerst i bygningen ligger cykelværkstedet. Dette er velindrettet, har adgang til mindre lager, samt udgang via aluport til stort uisoleret lager/garage.
Arealerne rund om bygningen er befæstet med herregårdssten, og bagerst på grunden er arealet befæstet med grus.
Ejendommen er beliggende i samme område som SuperBrugsen, Netto samt Kirkens Korshær, hvilket betyder et stort kundeflow.
Ejendommen er beliggende på 1.565 m2 stor grund.