Velholdt investeringsejendom i Virring- fuldt udlejet
Virring er en hyggelig by knap 15 min. kørsel fra Skanderborg centrum. I byen finder du alt hvad du har brug for - overfor ejendommen ligger Virring Skole, samt integreret institution med vuggestue og børnehave. Fra skolen kører der skolebusser, så børnene bliver fragtet sikkert rundt.
Indkøb har man også i byen, i gåafstand fra ejendommen.
Ejendommen indeholder tre boligenheder - to i stueetagen og én på 1. salen, og alle har sin egen indgang.
Lejlighederne er godt indrettet, og er løbende blevet vedligeholdt.
Sælger har for nyligt fået udskiftet de fleste vinduer på ejendommen, samt nyere velux ovenlysvinduer.
Lejligheden på 1. salen er på hele 179 m², og kan med fordel opdeles i to boligenheder, hvis dette ønskes på længere sigt.
Alle lejligheder har egen parkeringsplads og redskabsskur og man har desuden sin egen lille "have", som man selv vedligeholder og passer.
Virring er beliggende særdeles centralt i det Østjyske, med kort afstand til de større byer som Aarhus, Horsens og Silkeborg.
Såfremt der ønskes yderligere oplysninger eller en fremvisning - kontakt venligst Kasper Weihrauch på mobil nr. 3153 8737 eller mail: kasper.w@danbolig.dk.