Sjældent udbudt ejendomsportefølje i Randers C på attraktive beliggenheder med potentiale
Porteføljen består af 15 yderst velbeliggende boligudlejningsejendomme, hvoraf 12 af dem er omfattet af bindingspligt ved Grundejernes Investeringsfond, og 3 af dem er småhuse.
Ejendommene overdrages med et væsentligt indestående på § 120 saldo ved Grundejernes Investeringsfond – i alt på alle ejendomme kr. 18.700.951,31, og med i alt kr. 11.441.330,63 på § 119 saldo (pr. 30/9-2023).
Ejendommene består af i alt 228 boliger, i varierende stand, hvor der både reguleres efter OMK-leje og det lejedes værdi, samt 10 erhvervslejemål som består overvejende af restauranter.
I de fleste lejemål opkræves lejerne ikke særskilt for vand. Desuden opkræver sælger i alle ejendomme ikke for vask/tørretumbler.
Der findes flere markante Karré ejendomme i porteføljen, herunder Østergade 14 m. fl., og Gl. Hadsundvej 28-30/Schaldemosevej.
Sælger står i dag selv for drift og administration af ejendommene.
Flere af ejendomme i porteføljen besidder et væsentligt driftspotentiale.
Bemærk at sælger ikke har varslet stigning i lejen med nettoprisindekset for 2023 og 2024, men forventer at gøre dette pr. 1. januar 2025.
Det forventes at lejeindtægten ved denne regulering øges i niveau kr. 150-200.000 p.a.
Ejendommene kan købes i en selskabshandel, hvor køberen køber anparterne i Bolig & Erhverv ApS. Der er en udskudt skat på ca. kr. 19,4 som overtages af køber til kurs 100.
Samlet depositum/forudbetalt leje udgør pt. ca. kr. 3,4 mio. hvilket ligeledes nedsætter købers finansierings,- og kontantbehov.