Ejendommen er opført i røde sten med rødt decratag, og stueplanets facade fremstår rødpudset.
Lejlighederne i stuen, på 1. og på 2. sal er treværelses lejligheder med gode store værelser. I lejligheden på 1. sal er der nyere køkken og nyere badeværelse. Lejligheden på 3. sal er en 2 værelses lejlighed med en altan.
Stuelejligheden har adgang til terrasse, og 1. sals lejligheden har adgang til en mindre altan.
I kælderen har hver lejer adgang til et opbevaringsrum.
I ejendommens gård er der garage, som ejendommens vicevært benytter. Derudover cykelskur, samt opbevaringsrum som lejeren på 1. sal benytter.
Området bærer præg af etageboliger, kort afstand til Randers Realskole, og blot få minutters gang så står du i Randers midtby.