Velbeliggende gennemrenoveret småhusejendom med 5 lejemål i Randers C.
Ejendommen er et attraktivt ”småhus”, idet den pr. 1. januar 1995 indeholdt færre end 7 boliger, og er derfor ikke omfattet af reglerne om bindingspligt eller Boligreguleringsloven vedrørende huslejefastsættelse.
Pudset ejendom opført i 1932, som består af 5 velindrettede boliglejemål fordelt på 4 toværelses lejligheder, på 1. og 2. sal, samt et større lejemål i ejendommens kælder/stue.
Alle lejligheder er i 2021/2022 blevet gennemrenoveret med bl.a. nye gulve, køkkener og badeværelser med gulvvarme og nicher samt nye hårde hvidevarer.
Derudover er ejendommen i 2021/2022 blevet renoveret med nye vinduer, kviste, nyt afløb, ventilation,- og varmeanlæg, samt opgang og vaskeri.
Til ejendommen hører også en fin baggård, med have, samt et tilhørende baghus, som kan anvendes til opbevaring til ejendommens lejere, eller andet udlejning efter købers ønske.
Ejendommen kan overtages fri for lejeforhold, eller udlejet.
Ejendommen er velbeliggende i Randers C, i et roligt boligkvarter tæt på byen og ligger blandt andet tæt på Teknisk Skole, Statsskolen og Handelsskolen.