Velbeliggende investerings-/projektejendom på Bredgade i Langå
Velbeliggende investerings-/projektejendom på Bredgade i Langå.
Ejendommen er indrettet med to udlejede erhvervslejemål i stueetagen, og to boliglejemål på 1.sal. Den ene bolig er ledig og til købers disposition, da den med fordel kan opdeles i to lejemål.
Der er desuden et baghus, som også er ledigt og til købers disposition. Baghuset er registreret som erhverv, men kan omdannes til bolig.
Facader: Hovedbygningen er opført i mursten med facadebeklædning, baghuset er opført i gasbeton.
Tag: Delvist tagpap og eternitplader.
Vinduer: Hovedsageligt ældre trævinduer. Udstillingsvinduerne i erhvervslejemålene mod Bredgade er aluvinduer.
Kælder: Mindre krybekælder med installationer.
Opgang: De to erhvervslejemål har egne indgange fra Bredgade, ligesom baghuset har fra baggården. Begge boliglejemål har adgang fra svalegang på bagsiden, og det store lejemål har desuden fra opgangen mod Bredgade.
Tagrum: Ja.
Opvarmning: Fjernvarme.
Udenomsarealer: Der er adgang til baggården af flisebelagt indkørsel, hvor der er en carport med plads til 3 biler. Der er desuden en mindre have, et skur og et udhus.
Ejendommen sælges uden ansvar for fejl og mangler af enhver art, såvel retslige som faktiske, bortset fra vanhjemmelsansvar.