Højt stabilt afkast på 7,88% med en 10 årig lejekontrakt med Voxeværket. Stor grund med opmærkede p-pladser med min. vedligehold
Det kendetegner denne investeringsejendom på i alt 744 m2, som er tilbygget og gennemrenoveret igennem de seneste år.
Ejendommen har i flere år fungeret som kontorhotel udviklet af Tapdrup Ejendomme, som er sælger. I 2022 er driften af bestående af 26 enheder, overdraget til ”Voxeværket”, som lejer hele ejendommen og videreudlejer til de mindre virksomheder.
Lejen er aktuelt kr. 820.000, hvilket er markedskonformt for beliggenheden. De fleste større lejemål af tilsvarende stand har en væsentligt højere leje.
Vi vurderer, at det vil være let at forsvare lejeniveauet ved en eventuel genudlejning, hvor ejer selv står for drift og administration af kontorhotel.
Ejendommen er alternativt en flot kontordomicilejendom med gode parkeringsforhold tæt på midtbyen. Ejendommen er tilbygget og gennemrenoveret i en særdeles høj kvalitet i 2021.