danbolig Erhvervscenter Syd udbyder: Charmerende udlejnings byhus i Horsens vestlige bydel
Helt centralt i Horsens vestlige bydel ligger dette charmerende byhus, der består af 1 stor bolig på 166 m2 med en hyggelig gårdhave på bagsiden af huset.
Ejendommen har i en årrække været anvendt til udlejning, og med sine 5 værelser foruden vinkelstue er der god plads til børnefamilien, og der er kun kort afstand til både skole, daginstitution og indkøbsmuligheder, caféer og restauranter.
Huset er løbende vedligeholdt, og det rummer bl.a. et dejligt vinkelkøkken, bryggers og badeværelse i stueplanet og et moderne toilet på 1. sal. De 5 værelser er fordelt med 1 i stueplanet og 4 på 1. sal.
Der er tale om en god udlejningsejendom med en attraktiv beliggenhed i Horsens by.