Flot præsentabel rødstensejendom med 7 beboelseslejligheder
Nu udbydes denne flotte udlejningsejendom med 7 gode lejemål.
Kvarteret er et attraktivt område, tæt på midtbyen, Lunden, det nye udviklingsområde på Horsens Havn, og derfor attraktivt for udlejning af boliger.
Ejendommen er løbende vedligeholdt og de enkelte lejemål fremstår pæne.
Ejendommen indeholder samlet 7 lejemål på hhv. 60, 63, 65 og 112 m². 6 af lejligheder er 2 vær. lejligheder. Heraf har 3 af dem eget nyere badeværelse i lejligheden og de øvrige 3 har toilet på bagtrappen, samt badefaciliteter i kælderen.
På ejendommens bagside, har lejerne fine altaner.
Øverst i ejendommen er der en lejlighed i 2 plan på samlet 112 m² jf. bbr. Anslået er lejligheden ca. 172 m². (Øverste etage er ikke godkendt til bolig). Lejligheden fraflyttes ved salg og bliver derved ledig for køber. Fra lejlighedens tagterrasse (ca. 20 m²) er der en flot udsigt udover byen og havnemiljøet.
Kælderen er opdelt med gode kælderrum til de enkelte lejere, samt mulighed for vask af tøj.
Ejendommen har desuden et lukket gårdmiljø med terrasse, der kan benyttes af ejendommens lejere.
Samlet set er der tale om en ejendom med 7 gode lejligheder, som vurderes nemme at genudleje. Ejendommen har et godt potentiale, og er beliggende i et spændende område.
Horsens har gennem de senere år, oplevet en høj befolkningstilvækst – byen er derfor en attraktiv investerings by, hvor der kan være et godt potentiale for den enkelte investor.
Kontakt os på tlf.: 7026 4044 for yderligere oplysninger samt aftale om fremvisning.