Velholdt boligudlejningsejendom med smuk udsigt og god beliggenhed i Åbyhøj.
- Central beliggenhed i Aarhus
- Velholdt og renoveret ejendom med lejepotentiale
- Nyere udhus og carportanlæg
- Stuelejlighed kan overtages tom
Ejendommen er en flot 3 plans bungalow opført i år 1937, her er to gode lejligheder på hver 100 m² og med egen altan. Herudover er der en høj kælderetage på 100 m² med direkte udgang til haven, indrettet som en 2-værelses lejlighed. Kælderen indeholder endvidere separat vaske- og teknikrum. Ejendommen fremstår i god stand og er løbende renoveret.
Boligen har et registreret boligareal på 200 m², som er de to store lejligheder. Kælderen er i superflot renoveret stand, men ikke registreret/godkendt til bolig. Til ejendommen hører en dejlig baghave, et nyere carportanlæg med plads til 2 biler, en hyggelig overdækket terrasse samt et isoleret rum med 5 depotrum.
Ejendommen er beliggende med kort cykelafstand til Aarhus C samt lige ved gode busforbindelser.
Der er et godt lejepotentiale i ejendommen.
Mulighed for at overtage stuelejligheden tom.