- Meget central placering tæt på Aarhus Universitet og Latinerkvarteret
- Nyrenoveret ejendom både ind- og udvendigt
- Opdelt i 4 stk. fuldt udlejede ejerlejligheder
- God investeringscase – velegnet til forældrekøb
- Store altaner mod hyggeligt og lukket gårdmiljø
Denne attraktive småhusejendom er beliggende midt på Knudrisgade i det eftertragtede Nørrestenbro kvarter mellem Nørreport og Østbanetorvet i centrum af Aarhus. Som nogle af de nærmeste naboer findes Aarhus Universitet og den absolutte centrale del af Aarhus ved bl.a. Latinerkvarteret.
Knudrisgade 30 er oprindeligt opført i 1874 som en 3½ etages bygning med kvist. Ejendommen er pudset og hvidmalet og fremstår med tegl/fibercementtag med hældning og sprossede vinduer. Ejendommen har iht. BBR et bebygget areal på 51 m² og et samlet beboelses areal på 188 m² samt 51 m² fuldt udnyttet kælder. Kælderen er høj og tør og anvendes både til opbevaring samt vaskeri.
Bygningen rummer 4 beboelsesenheder – ejerlejligheder, én på hver etage. Lejlighederne fra stuen til og med 1. sal har samme areal og samme indretning med 2 store stuer/værelser – med plankegulve (nogle originale), samt hvide gipslofter og vægge. Lejligheden på 2. sal har samme areal men en ændret indretning. Hver lejlighed har eget stort køkken og badeværelse med eget bad. Lejlighederne er lyse og venlige og er meget velegnede til singler eller par – ikke som delevenlige lejligheder.
Lejligheden på 3. etage er med skråvægge og således med et mindre registeret areal, men har til gengæld udnyttet tagrummet til god og rummelig hems. Alle lejligheder har stor og ny påhængt altan, herunder stueetagen, hvorfra er direkte adgang til gårdhaven. Hver lejlighed har direkte adgang til lys og venlig trappeopgang, ligeledes med hvide gipsvægge og lofter. Lejlighederne er udstykket til ejerlejligheder og er fuldt udlejede. Alle ejerlejlighederne har en vedligeholdelsesstand over middel, med bl.a. nyere køkkener og toiletter/bad.
Ejendommen er beliggende på en 149 m² stor grund der støder op og sammen med et stort, indbydende og lukket gårdmiljø, der fungerer som fællesareal for gårdlaugets beboere. Her er trods den centrale placering grønt og fredeligt.
Alt i alt en god og gedigen beboelsesejendom, med en yderst attraktiv placering og lejemål der aldrig vil opleve tomgang eller besvær med udlejning.
Knudrisgade, der løber fra Nørrebrogade til Østbanetorvet har en absolut central placering i Aarhus.
Området der er kendt som Nørre-Stenbro kvarteret er primært opført i sidste halvdel af 1800-tallet, og ligger i gåafstand fra mange af byens primære faciliteter.
Under 1 km. mod nord ad Randersvej findes byens absolut primære uddannelsesinstitution, Aarhus Universitet, hvilket de kommende år blot bliver endnu større med ”indlemmelsen” af bygningerne, der tidligere husede Kommunehospitalet – der gør campus endnu større med uddannelse, hyggelige cafeer, studieboliger osv.
Mod syd-øst er byens nyeste og mest hotte udviklings område Aarhus Ø, med topmoderne boliger, kontorer, hotel, havnebad og meget andet. Og meget mere på vej.
Området umiddelbart i nærheden består primært af boliger – ejer- og lejelejligheder, hvor bl.a. på hjørnet af Nørrebrogade og Knudrisgade er større igangværende projekt med moderne boliger – private og almennyttige. I nærområdet findes desuden rekreative områder i form af bl.a. Riis skov og gode bademuligheder.
Sidst men ikke mindst er Aarhus absolutte centrum omkring gågade nettet ligeledes i gåafstand – herunder det populære Latinerkvarter med små hyggelige cafeer, specialbutikker osv.
Der er let adgang til offentlig transport både i form af busser og letbanen 100 meter fra ejendommen er Nørrebrogade der bliver til Randersvej – som mod nord løber på motorvejsnettet.